Husker du legepladserne fra din barndom?
Hvis du er som de fleste, har du mindst et par gode barndomsminder gemt i baghovedet fra de timer og atter timer, der gik med at boltre sig i det fri med legekammerater. Oftest i haven eller på en naturlegeplads med legehuse og klatrestativer til leg og spil af enhver art.
Tømrerfirmaet Henning Jensen ønsker at give de næste generationer den samme glæde. I mit firma tegner og konstruerer jeg alle former for legeredskaber i lærketræ – til private, institutioner og lignende steder med børn, legeonkler og andre legesyge sjæle.
Mit firma ligger i Faxe, men jeg kører gerne ud til kunder i Haslev, Stevns, Næstved og det øvrige Sjælland for at få en naturlegeplads på benene.
Hvilken slags naturlegeplads laver jeg?
Kun fantasien sætter grænser for, hvad der er muligt at skabe på en naturlegeplads. Populære valg inkluderer:
- Legehuse i enhver farve og form. Et godt sted at holde hemmelige møder og gemme sig for de voksne!
- Klatrestativer: velegnede til at give ungerne masser af motion og frisk luft, så de sover tungt, når de kommer hjem
- Hegn/plankeværk: indram din naturlegeplads med et højt og robust hegn, som holder ungerne inde og uvedkommende ude
- Særlige ønsker: øvrige legeredskaber til en naturlegeplads.
Underholdningsværdi og sikkerhed i højsædet
En naturlegeplads i haven skal først og fremmest være sikker at opholde sig på. Dernæst er der selvfølgelig underholdningsværdien at overveje.
Det kan være en god idé at tage en snak med de små i dit liv, som skal folde sig ud på naturlegepladsen, før du booker et møde med mig. De ved, hvad de kan lide, og har ofte meget at byde ind med.
Samtidig kan en solidt konstrueret naturlegeplads blive stående i årevis. Derfor er det er vigtigt, at den får den helt rette sammensætning fra begyndelsen, så dine penge er godt givet ud.
Hvad koster en naturlegeplads?
Den eksakte pris på en naturlegeplads afhænger helt og holdent af, hvilken konstellation du vælger i form af type, størrelse, byggematerialer osv.